Hornfisk
Fra sidst i april og frem til og med september, kan der fanges hornfisk fra Skagen havn og hele vejen om til GL. Skagen. Især ved Grenen er der rigtig mange.
Hornfiskene kan fanges med stort set alt man kan købe sig til. Prop og krog, med sild, tobis eller brisling-stykker. Blink, Flue, kystwobler, alm. wobler, listen er uendelig. Vil man have flere hornfisk, kan man benytte en silkesnor istedet for en krog, men kommer der en havbars eller en havørred, så er man prisgivet. Kun hornfiskens små, fine, men mange tænder, kan sætte sig fast i silketråden.
Der er stort set ingen steder hvor der ikke kan fanges hornfisk i og nær Skagen. En undtagelse er dog den inderste del af Skagen Havn.
På hornfisk er der intet mindstemål.
Læs meget mere om fiskemetoder til hornfisk: Klik her…